En af de personer, der i den grad har sat aftryk i Hovborg, er Johan Christoffer Steinmeier Sørensen.
Efter giftermålet med Vibekke satte han gang i de mange projekter, som han mente kunne være til gavn for Krogården og de andre gårde. Der hørte ca. 1000 tdr. land til kroen, men det meste var hede. Der skulle altså opdyrkes noget af heden. Det var hårdt arbejde, og udbyttet var ret begrænset: tørke, blæst, sandfygning, havgus. Der var rigeligt med problemer. Heldigvis var der et stort engareal, og her satte han gang i opstemning af åen og engvanding, så det kunne give græsning til køerne og hø til vinterfodring.
Johan Christoffer blev i 1842 udpeget til sognefoged, og i 1851 blev han valgt som Hovborgs første valgmand til Landstinget. De to tillidshverv tog meget tid, men en ansøgning om at måtte slippe for sognefogedembedet blev afslået af Amtsrådet. Man mente, at det ville være et alt for stort tab for Lindknud sogn og sogneforstanderskabet, hvis man skulle undvære ham.
Men hans ukuelige energi fortsatte. I 1850 indrettede han en købmandsbutik i kroens skænkestue. Butikken havde et beskedent varesortiment, for de fleste var næsten selvforsynende, men tobak, sukker, brændevin og mere specielle varer måtte man købe. Han fik varerne fra Kolding, og de blev hentet med hestevogn. Det tog en hel dag.
I Frederikshåb ved Randbøl Hede, hvor Johan Christoffer var vokset op, begyndte man omkring 1804 at plante træer for at stoppe sandflugten og skabe læ. Som dreng havde han derfor været med til at plante de første små træer i sandet og set, at det kunne lade sig gøre at skabe læ og mindske sandflugten og dermed omdanne gold hedejord til plantage og landbrugsjord.
I Hovborg begyndte han i 1857 at plante gran- og fyrreplanter ved kroen og et område øst for kroen mod åen. Nogle af disse træer står der endnu.
Han forsøgte også at overtale nogle af de andre gårdmænd i byen – men de troede ikke helt på idéen. Men Christoffer var overbevist om, at det kunne lade sig gøre, men også at det krævede, at områdets egne påtog sig opgaven og ansvaret.
I 1860 døde Vibekke, og to år senere afstod han kroen til sin ene svigersøn, Niels Christian Jørgensen, og til sin anden svigersøn, Peder Nielsen, afstod han jorden til Østerbygård, der blev bygget i 1861 på den østlige del af kroens jord.
Christoffer flyttede til Fåborg, 15 km vest for Hovborg, og her blev han gift med kroenken. Hun døde kun et år efter brylluppet. Allerede det følgende år blev han gift med den 24-årige Benete Bennedsen. De fik tre børn sammen, inden Benete døde som 31-årig. Den nu 68-årige Christoffer blev altså enkemand for tredje gang, og nu flyttede han tilbage til Hovborg, hvor han døde i 1880.
Selv om Christoffer afstod Hovborg Kro i 1862, tabte han ikke interessen for byen og plantningssagen. Han tog initiativ til at plante en skov i det nordøstlige hjørne af kroens jord. Det var gold hede med mange sandklitter og lidt mose. Ejerne var villige til at sælge jord til en plantage, og på hans initiativ oprettedes i 1866 ”Aktieselskabet Hovborg Plantage” på ca. 500 tdr. land. For at finansiere et så stort projekt var det nødvendigt at få mange af egnens beboere til at tegne aktier. Og det lykkedes, efter en enorm indsats af Christoffer og hans svigersøn Peter Nielsen på Østerbygård, at få projektet i gang, og i 1866 var der stiftende generalforsamling i ”Aktieselskabet Hovborg Plantage”. Christoffer blev plantagens første formand.
Da Hedeselskabet blev oprettet senere samme år, blev Hovborg Plantage indskrevet som den første plantage i deres medlemskartotek.
Succesen med Hovborg Plantage satte gang i skovrejsningen på egnen. Gårdene i Klelund havde en meget stor udmark på ca. 1500 tdr. land, som næsten udelukkende bestod af hede. Størstedelen var værdiløs som driftjord, og der var meget ”knygesand” – dvs. åbne sandklitter. I 1868 fik Christoffer tilbudt jorden til beplantning, men gårdmændene var ikke selv interesserede i at være med. Det fortælles, at prisen for jorden var alt det, gårdmændene kunne spise og drikke på kroen en dag. Christoffer forsøgte at få Hedeselskabet til at gå ind i sagen, men forgæves. I stedet fik han og Enrico Dalgas overtalt grev F. C. Moltke, Bregentved, til at overtage jorden og begynde tilplantningen af Klelund Plantage i 1871.
På grund af sit store kendskab til plantning og de muligheder, der var, blev Christoffer ofte brugt som ”konsulent” i plantagerne og ved oprettelse af plantager i omegnen.
Han blev hædret med Dannebrogsordenen, en sten i Hovborg Plantage samt på Herredsstenen i Baldersbæk.
