Hovborgs udvikling
Hovborg ligger i Lindknud sogn i det nordvestlige hjørne af Malt herred, og dens beliggenhed har gjort, at landsbyen indimellem er blevet byttet eller handlet mellem herremænd i området. Derfor nævnes området nogle gange under Vorbasse sogn og andre gange under Lindknud sogn. Det siges, at herremand Erik Juel i 1643 lægger Hovborg under Hyldelund, og ”de gode Hovborgs mænd gør ugedagsarbejde til førskrevne Hyldelund med pløjen og harven, vogn og anden gårdens fornødenhed.”
Dengang var der 3 gårde og 1 inderste.
Udskiftningen i Hovborg og Klelund skete ca. 1790. Dengang var der 5 gårde, der lå samlet, hvor Engparken nu ligger, ca. 200 meter syd for Hovborg kro. Gårdene blev nedrevet og flyttet til de nye bestemmelsessteder og genopbygget – ofte blev byggematerialet genbrugt, så det var i sig selv et stort projekt. Derefter gik der mange år, før der skete store ændringer i området.
Studedrifterne fortsatte til 1892. Studehandlerne valgte den lettere løsning at sende dem sydpå med ”de nymodens” jernbaner.
Kro-gården
Krogården var den største af gårdene, og de mange studedrivere har sikkert inspireret dem med oplysninger om, hvad der rørte sig andre steder. Johan Kristoffer Steinmejer Sørensen gav sig i kast med læplantning og tanker om plantager, opstemning og overrisling af engene og mergling af markerne.
Vandmøllen
I 1868 byggede hans efterfølger, kromand Nikolaj Poulsen, en vandmølle ved åen syd for kroen. Tidligere kørte bønderne til Holsted for at få kornet malet. I 1888 lavede Nikolaj Poulsen en tilbygning og indrettede et privat mejeri, som hans søn drev sammen med møllen.
Kirken
Flere gårde blev udstykket fra de oprindelige 5 udflyttede gårde, og efterhånden kom der en befolkningstilvækst på landet. Dermed steg interessen for at få en kirke i Hovborg. Der er trods alt 7 km fra Hovborg til sognets kirke i Lindknud, og for mange var turen til fods eller med hestevogn. Kromanden forærede jorden til kirken og kirkegården, og der blev foranstaltet en indsamling blandt egnens beboere for at skaffe kapital til byggeriet. Herefter søgte man Kirkeministeriet om tilskud. Det fik man, og i 1895 blev kirken bygget, og den blev indviet i januar 1896.
Huse og forretninger
Nu var der baggrund for at bygge huse og forretninger i Hovborg. Det blev kroens jord, der solgtes til byggegrunde. De ældste huse er bygget i 1892. På et fotografi fra 1889 ses kun ét hus i byen. Overfor møllen byggede møller Niels Nikolajsen en privatbolig i 1899.
Skole
Der havde været en skole i Klelund siden 1835. Den var blevet for lille, og man byggede en helt ny skole tættere på Hovborg i 1903.
Forretninger
De første forretninger blev oprettet omkring år 1905, og det var skomagere, smed og skrædder. Byggeriet placeredes mellem møllen og kroen. I 1906 oprettedes et andelsmejeri, hvor Engparken ligger i dag. Det fik stor tilslutning af leverandører, og i 1932 måtte man bygge et nyt og større mejeri bagved det første. Det gamle mejeri blev derefter nedrevet. Hovborg Andelsmejeri fungerede til 1981. Bygningerne blev overtaget af et privat ostemejeri, der fungerede til 1994. Bygningerne blev nedrevet i 1999 for at give plads til 9 andelsboliger.
Brugsforening
Byens udvidelse tiltrak arbejdskraft og dermed behov for flere serviceforretninger. I 1910 oprettedes en andelsejet brugsforening. Der var en lille købmandsbutik i kroens skænkestue. Den var blevet oprettet i 1850’erne, men dens vareudvalg var ret begrænset. Folk var rimeligt selvforsynende, men sukker, tobak og andre fornødenheder måtte man købe. Kroen tog konkurrencen op med den nye brugsforening, og i 1915 byggedes en ny købmandsbutik på hjørnegrunden overfor kroen.
Elektricitetsværk
Befolkningstilvæksten gav grobund for at oprette et elektricitetsværk. I 1921 valgte mølleren at udnytte vandkraften til også at trække en dynamo, der producerede jævnstrøm. Aftagerne var i første omgang møllen selv, kroen og mejeriet. Men interessen steg, og andre koblede sig på. Ja, byens borger- og håndværkerforening installerede gadebelysning fra møllen til kroen – 5 små lamper – men sikken en luksus.
Elværket var dog for lille, og leverancen for ustabil, så da der i 1931 blev mulighed for at blive koblet på SAEF’s vekselstrømsnet, valgte man det, og vandmøllens elværk blev nedlagt. Hermed var vandmøllen blevet overflødig. Og dog, dens gode placering ved åen og mølledammens muligheder gav den ret hurtigt et nyt liv. I 1934 blev den købt af Nissen Jøker, der oprettede et dambrug på stedet. Det fungerer stadig.
Savværk
Oprettelsen af plantager og plantningen af læbælter som ly mod vestenvinden havde ændret mulighederne for at opdyrke hedejorden rundt om byen. Der oprettedes flere små gårde og statshusmandsbrug, og dermed kom der øget tilflytning. Og nu var træerne i plantagerne efterhånden ved at være så store, at træet kunne anvendes til andet end brændsel. Gavntræet skulle forarbejdes, og savværker skød op i plantagerne og i skovene. I byen blev der i 1940 oprettet et lille familieejet savværk på Krøgebækvej, og et stort moderne savværk på Høllundvej var oprettet i 1933. Dette blev nedlagt i 2005.
Det lille savværk på Krøgebækvej skiftede retning. Efter nogle års udviklingsarbejde lykkedes det i 1965 at anvende glasfiber til fremstilling af flagstænger. Det gør fabrikken stadig, og den er blandt Europas største med en betydelig eksport.
Bygningerne
Et blik ned ad Holmeåvej omkring 1910
Til venstre i billedet ser vi Hovborgs nye brugsforening, som blev opført i 1910. Lige ved siden af ligger huset, hvor der senere kom en slagterbutik – det er Holmeåvej nr. 17. Både nr. 17 og nr. 21 blev opført i 1892.
Lidt gemt bag træerne finder vi nr. 23, som allerede er med på et fotografi af Hovborg fra 1889 – men det præcise byggeår kender vi ikke.
På højre side ligger skrædder Chr. Jepsens hus fra 1910. Chr. Jepsen havde sin skrædderforretning her fra 1905 og helt frem til 1962.
Det sidste hus i rækken er Hovborg Andelsmejeri, bygget i 1906. På dette tidspunkt er mejeribestyrerboligen endnu ikke opført – den kom først til i 1912.
Hovedgaden er netop blevet istandsat med et nyt skærvelag, og telefonforbindelsen, som Hovborg fik i 1905, blev ført ind på kroen, hvor også centralen blev placeret.
Hovborg Andelsmejeri blev oprettet i 1906. Kroens privatmejeri ved møllen fungerede fra 1888 til ca. 1900. Nogle af dens leverandører mente, at kromanden selv skummede fløden, og de flyttede til Lindknud Mejeri. Afstanden var dog for stor, så derfor startede de andelsmejeriet i Hovborg. I 1912 blev bestyrerboligen bygget.
Stigningen i antal leverandører og mælkemængde krævede støre bygninger, og i 1932 byggedes et nyt mejeri bag ved det gamle, som så blev revet ned.
Mejeriet blev nedlagt i 1981, da Borden kom med et fordelagtigt tilbud til andelshaverne. Bygningerne solgtes til Carl Skjødt og Karsten Kristensen, der producerede ost fra 1983 til 1999.
Bygningerne rives ned i 1999, og andelsboligforeningen Engparken oprettedes og byggede 9 boliger på mejerigrunden
Hovborg kirke.
Ønsket om en kirke i Hovborg opstod sammen med befolkningstilvæksten. Sognets kirke lå i Lindknud, ca. 7 km. fra Hovborg, og præstegården lå ved Gl. Brørup kirke ca. 14 km væk. Det var drøjt med hestevogn eller til fods. Især afstanden til præstegården, hvor også konfirmationsforberedelsen foregik, var et stort problem.
Kromand Nikolaj Poulsen forærede jorden til kirke og kirkegård, og befolkningen gik i gang med at samle penge til et byggeri. Heldigvis fik man efter flere års ansøgninger en bevilling på 18000 kr. til kirken og byggeriet kunne komme i gang. Man valgte arkitekt Wiinholt, og hans forslag om en grundform som et græsk kors. Tårnets højde er 16 meter. Kirken blev bygget i 1895 og indviet i januar 1896. I 1896 blev der bygget præstegård ved Lindknud kirke, og sognet fik egen præst.
På grund af fugtproblemer blev kirken renoveret og udstyret med et nyt tårn i 1965.
Billedet til højre: Den oprindelige kirke var rigt dekoreret. Ved renoveringen blev udsmykningerne og murstenssøjlerne overmalet. Ved en ny renovering i 1984 blev prædikestolen erstattet af en pult.
Villaen på Holmeåvej
Denne smukke villa lå engang der, hvor købmandens parkeringsplads er i dag – midt i Hovborg. Den blev bygget i 1895 af gårdejer Peder Nielsen fra Østerbygård. Peder var gift med datteren af den kendte kroejer Johan Kristoffer Steinmejer Sørensen, og det var svigerfaren, der i sin tid havde ladet Østerbygård opføre. Gården blev bygget på et stort stykke jord, som var blevet udstykket fra Hovborg Kro helt tilbage i 1860.
Peder delte svigerfarens store interesse for naturen. Sammen arbejdede de målrettet for at plante læhegn og skov i området. Allerede i begyndelsen af 1860’erne anlagde Peder sin egen skov – og han var en vigtig drivkraft bag oprettelsen af Hovborg Plantage, som han også skænkede jord til.
Da han senere afstod gården, besluttede han sig for at bygge nyt – men han ville stadig kunne se hjem. Derfor fik hans nye villa et lille udkigstårn på taget, så han kunne kigge mod Østerbygård og Hovborg Plantage og følge med i det, han havde været med til at skabe. Med sig bragte han også sine ideer om en smuk og spændende have – præcis som den, han havde haft på gården.
For sit store arbejde med plantning og naturpleje blev Peder Nielsen hædret med Dannebrogsordenen – en fortjent anerkendelse af en mand, der virkelig satte sit præg på egnen.
Hovborg Købmandsbutik
I 1914 byggede kromanden en købmandsbutik på hjørnegrunden skråt overfor kroen. Butikken i skænkestuen var blevet for lille. Butikken blev i 1915 solgt til Kjær, og den fortsatte med forskellige ejere frem til 1967. Butikken udgjorde den mindste del af huset, så der var behov for stor lagerplads. Efterhånden som bilerne vandt indpas blev der også mulighed for benzinsalg. Købmanden forhandlede ”Esso”.
Efter købmændene blev ejendommen til grillbar og i dag er den udlejningsejendom med fem lejemål.
Billedet er fra ca. 1960.
Klelund Skole – Hovborg (1835 – 2011)
På billedet fra ca. 1912 ses Klelund skole , der indtil 2011 var egnens skole. Den blev nedlagt i 2011, hvor Hovborg og Lindknud skoler blev lagt sammen til Holmeåskolen, der blev placeret i Lindknud skoles bygninger.
Indtil 1835 lå sognets eneste skole også i Lindknud. I indberetningen om skolevæsenet i 1789 oplyses om Lindknud Sogns vestre skoledistrikt, at man der mod øvrighedens ordre kun har haft og stadig kun har en omgangslærer nogle få vinteruger. Han fik så godt som ingen løn. Derfor blev der ifølge Skolefundatsen for sognet af 1835 bestemt, at der skulle oprettes et biskoledistrikt for Klelund, Hovborg og Hyldelund og bygges en skole i Klelund by, der lå midt i distriktet.
Skolen skulle bestå af ét klasselokale og et lille værelse, hvor læreren kunne opholde sig i sin fritid. Udgiften til bygning af skolen var anslået til 200 danske rigsdaler. Det var tilstrækkeligt med et klasseværelse, da børnene var delt i store og små, og de mødte forskudt. Der var jo kun en lærer.
Denne skole fungerede til 1903, hvor skolen på billedet blev opført tættere på Hovborg. Den indeholdt 2 klasseværelser og en lejlighed. Af sparehensyn blev der ikke opført en gymnastiksal, og kroens sal blev anvendt til gymnastik om vinteren. Det var der lokalt meget utilfredshed med, og en skolekreds satte en indsamling i gang, så der kunne bygges gymnastiksal.
I 1909 tilbød skolekredsen, at de ville betale 1200 kr. til en gymnastiksal. Beløbet svarede til en fjerdedel af udgiften. Det godtog sognerådet, og den nye gymnastiksal blev bygget i 1912.
Børnetallet steg kraftigt under 1. verdenskrig, og der blev behov for at dele børnene i 3 hold. For at undgå, at de skulle møde forskudt, blev skolen i 1918 udvidet med et klasseværelse og en lærerbolig, og igen i 1942 med 2 klasseværelser og lærerbolig. Denne sidste udvidelse og gymnastiksalen er bevaret, men de ældste bygninger blev fjernet i 2011.
Hovborg Vandmølle
Vandmøllen blev opført i 1868 af daværende krovært Nicolaj Poulsen. Der blev malet korn i møllen, de små landbrug kom med kornet i trillebøre, de store landbrug kom med det i vogne. Nogle måtte betale med et mål korn hvis pengene var små. Åen var opstemmet ved møllen, hvilket skabte et fald på ca. 2 meter, som gjorde det muligt at udnytte vandkraften effektivt.
I 1887 etablerede Nicolaj Poulsen et fælles mejeri i den lille tilbygning nær vejen, som blev drevet af møllens kraft.
