Københavner Plantagerne
Hedeselskabet blev stiftet helt tilbage i 1866, og det var Enrico Dalgas, der stod i spidsen. Samme år oprettede de deres første plantage – Hovborg Plantage (klik på linket). Det blev lavet som et aktieselskab på initiativ af kromand Johan Christoffer Steinmeier Sørensen, hvor lokale folk kunne købe aktier og være med i projektet.
Senere kom de såkaldte “Københavnerplantager”. Det var skovområder i Jylland, men det var faktisk rige folk fra andre dele af landet – især Sjælland – som investerede og købte jord for at plante skov. De første plantager lå omkring Vrads Sande og Bryrup, syd for Silkeborg.
Omkring Hovborg begyndte det hele for alvor efter et vigtigt møde i Askov. Her sad tre mænd – Schrøder, Enrico Dalgas og lægen August Petersen – på en bænk i højskolens have og fik sat gang i idéen om at plante skov i området. Det særlige ved August Petersen var, at han fik sin bror Holger Petersen med. Og det gjorde en kæmpe forskel. Holger købte gården Baldersbæk i 1891, som ligger vest for Hovborg, og han startede Baldersbæk Plantage. Han fik også overtalt flere rige folk fra Østdanmark til at købe jord og plante skov.
Sammen med Dalgas og Johan Christoffer Steinmeier Sørensen, var Holger Petersen en af hovedkræfterne bag flere plantager omkring Hovborg. Udover Baldersbæk Plantage kom der også Klelund Plantage, Høllund-Søgård Plantage, Utoft Plantage, Fromsager Plantage og Gyttegård Plantage.
Klelund Plantage (klik på linket i overskriften)
Dette område hørte oprindelig ind under Klelund landsby som Klelund Fælleshede. Et areal på 6oo tdl. med ringe beskaffenhed men kunne til nød bruges som græsningsområde for bønderne i Klelund. Det fortælles at kromanden i Hovborg Johan Christopher Steinmeier Sørensen på et møde på kroen forhandlede sig til området med en pris på en kaffepunch pr. tdl. Officielt stod prisen til 2 rdl pr. tdl.
Både Hovborg Plantage A/S og Hedeselskabet fik tilbudt området af dets ejere, men man havde nok at se til med Hovborg Plantage. Man begyndte dog plantningen af området med hjælp fra Hedeselskabet i 1869 og med kromanden som drivende kraft.
Men først da lensgreve Frederik G. J. Moltke fra Bregentved på Lolland i 1874 erhvervede plantagen, kom der rigtig gang i plantningen. Moltke besluttede at plante i ”Trekanter” og derfor fremstår plantagen med veje der mødes i fem- og syvkantede stjerner. Det samme mønster som man ser i Chr. D. V’s Gribskov og Store Dyrehave nord for København. Velegnet til parforcejagt men skoven manglede.
I 1887 lod lensgreve Moltke plantagen frede efter skovlovens bestemmelser af1805 og skovcirkulæret af 1885 for så kunne man få statstilskud! Man fik et beløb på 30.000kr, som Moltke siden overdrog til Hedeselskabet. Ejerforholdene omkring Klelund Plantage frem til 2005 er et helt kapitel for sig, men indtil da har udnyttelsen af skoven været hugst til tømmer og træ til brændsel. Under anden verdenskrig har der været to store skovbrande.
Men Sofie Kirk Kristiansen og hendes ægtefælle køber i 2005 plantagen af Sygeplejerskenes Pensionskasse (PKA), der har haft den i siden 1985 og netop da havde fået tilladelse til at grave efter grus – Klelund Plantage blev ikke til en grusgrav!
”Klelund Dyrepark” blev etableret i 2010, med hovedformålet at øge den biologiske mangfoldighed. Indsatserne inkluderer bl.a. genopretning af naturlig helårsgræsning ved en øget bestand af kronvildt og genudsætning af vildsvin, genopretning af naturlig hydrologi, konvertering af plantage til skov med flere hjemmehørende træer, konvertering af skov til lysåben natur, samt etablering af mere dødt ved i skovene. “Vores mål er et naturligt, intakt og oprindeligt økosystem, der kan overlades til sig selv og udvikle sig til vild dansk natur.”
Der er offentlig adgang til dyreparken og i den nordlige del af plantagen er der bygget et udkigstårn og lavet en børnelegeplads, som skal forestille en myretue. Hertil henvises de besøgende i plantagen, som udgangspunkt for deres vandringer i området.
Baldersbæk Plantage (klik på linket i overskriften)
Der er tidligere nævnt et møde på den ”historiske bænk” i Askov, hvor forudsætningen for Baldersbæk Plantage og de øvrige Københavnerplantager omkring Hovborg blev taget. Grosserer Holger Petersen blev engageret i plantningssagen af sin bror August Laage Petersen, Andst, som allerede på dette tidspunkt havde deltaget i beplantningen af Staushede Plantage. I 1891 blev han ejer af 625 tdl. hede i Baldersbæk som senere blev til Baldersbæk Plantage. En privatejet plantage, som forblev i privat eje indtil dato, hvor den bruges som et fristed for familien Petersen.
Disse såkaldte Grossererplantager er kendetegnet ved, at det nye borgerskab omkring århundredskiftet, også ønskede at vise sig frem som den ”Nye adel” – men det var også ønsket om et jagtrevir og ønsket om et alternativ bosted i det jyske, da men jo ikke havde disse faciliteter omkring deres villaer nord for København. Der blev bygget palæer og især omkring Baldersbæk villa og plantage blev der muligheder for de lokale, at bese herlighederne.
Parkeringspladser og kunst i haven, samt stisystemer omkring Holmeå var nogle af de ting, som gjorde det attraktivt at komme til især Baldersbæk. Villaen i Baldersbæk er en næsten tro kopi af Frederiksdal ved Furesøen. Parken omkring palæet er anlagt af tidens mest kendte anlægsgartnere og med ørreddamme i Baldersbækken, der løber gennem haven.
Herredsstenen og statuen af Holger Petersen og de andre arbejder rundt i anlægget er lavet af Anders Bundgård, som var en hyppig sommergæst på Baldersbæk villa. Kun få har haft adgang til villaens indre, men der fortælles om de mange finurlige tiltag, som kunne gå ud over de besøgende. I parken har man den ”Lumske Dreng”, hvor besøgende bliver oversprøjtet med vand når de træder på et trappetrin. H.P. havde en speciel slags humor.
Høllund Søgård Plantage
Ejendommen mellem Hovborg og Vorbasse blev købt af E.M. Dalgas i 1877. Han havde bemærket den usædvanlige smukke udsigt ned over Holmeådalen. Her lå en gammel hedegård, Utofte med en lille hedesø. Dette gav navnet til Høllund Søgård.
Kromand, Johan Christoffer Steinmeier Sørensen, hvis jord grænsede op til gården, var allerede begyndt at plante træer i 1857. En anden nabo var kromandens svigersøn, Peder Nielsen (Pejer) fra Østerbygård. Dalgas køb af Høllund Søgård var efter sigende inspireret af mødet mellem de tre pionerer og ivrige plantningsmænd. At dele erfaringer med hinanden var en del af det gode naboskab.
En del af arbejdet med skoven var anskaffelse af sunde, gode og ikke for dyre planter. Det kunne lade sig gøre, når plantagerne havde egne planteskoler, og derfor fandtes disse på både Høllund Søgård og i Hovborg. Her blev hovedsagelig gjort forsøg med at plante rødgran iblandet bjergfyr, men der blev også gjort forsøg med skotsk fyr, normanngran og balsamgran. I 1894 blev det indrettet et klængehus midt i plantagen, hvor frøene fra koglerne p.g.a. stærk opvarnming af huset, kunne rystes ud under det net, som koglerne lå til tørre på.
Høllund Søgård lå i Vorbasse Sogn – et af de fattigste sogne i Danmark dengang i 1870érne. Men efter at Dalgas havde ansat den dygtige Jens Christian Sørensen som skovrider, forvandlede han landskabet i en gunstig retning. Sørensen havde en evne til at omgå såvel lokalbefolkning som de københavnske grosserer og direktører. Ved hans fratræden i 1927 havde han i alt 225 plantager at holde styr på.