Mordet i Klelund Plantage – en forbrydelse midt i skoven

Lad os se, hvad der står at læse om arrestanten, Niels Christian Christensen, kaldet Kjær i sagsfremstillingen i Viborg Landsret:

Kgl. Landsoverret, Viborg – Sagsnr. 334/1910
Overretssagfører Heise som aktor kontra arrestanten Niels Christian Christensen, kaldet Kjær

Dom:
Under nærværende sag tiltales arrestanten Niels Christian Christensen, kaldet Kjær, for manddrab.

Arrestanten, der er født i året 1874, har tidligere været straffet:
• 1892 – Dømt for tyveri: 8 måneders forbedringshus.
• 1893 – Dømt for vold og uro: 6 gange 5 dages fængsel på vand og brød
• 1894 – Endnu en voldssag: 3 gange 5 dages fængsel.
• 1896 – Dømt for trusler og vold: 4 gange 5 dages fængsel.
• 1899 – Fik 30 dages tvangsarbejde for uorden.
• 1901 – Dømt for grov vold: 4 gange 5 dages fængsel.
• 1903 – Dømt for vold og trusler: 6 års forbedringshus.
• 1907 – De sidste tre måneders straf blev afsonet på opdragelsesanstalten Adserbølgaard.

31. maj 1907: Fritaget for reststraf fra 6. juni 1907 indtil straffetidens udløb 8. september 1907 – anbringes i den tid på optagelseshjemmet Adserbølgaard.

Mordet i Klelund Plantage – Dommen over Niels Christian Christensen Kjær (1910)

Baggrund
Siden 1. november 1908 arbejdede Kjær som karl hos skovrider Kann i Klelund Plantage. Aftenen før mordet Drikkegilde hos familien Hansen. Den 23. marts 1910 om aftenen ankom Kjær til plantagearbejder Lars Christian Thorvald Hansen og dennes hustru Johanne i St. Dybdal. Han havde to flasker akvavit med, som han havde købt tidligere på dagen i Holsted. Hansen og Kjær gik først sammen til skovfoged Jørgensen efter nogle pakker. Johanne blev i hjemmet for at tilberede et måltid, som hun havde aftalt med mændene.

Efter Hansens tilbagekomst spiste de sammen, og alle tre – men især Hansen – drak store mængder akvavit og kaffepunch. Den første flaske blev næsten tømt, og Johanne Hansen drak på opfordring den sidste rest af denne. De begyndte derefter på den anden flaske, som de dog kun nåede at tage nogle få punche af. Omkring midnat blev de sultne igen. Da der ikke var mere brød i huset, besluttede Hansen og Kjær at gå op til skovridergården, hvor Kjær boede, for at hente noget rugbrød.

Mordets forløb Fald i skoven.
På vej gennem skoven faldt Hansen gentagne gange – han var stærkt beruset. Til sidst blev han liggende og snorkede. Kjær hentede alene rugbrød i sit kammer.

Beslutningen
Da han vendte tilbage til Hansens hjem med brødet, satte han sig i stuen og drak videre. Fra sin plads kunne han iagttage Johanne, som færdedes i
køkkenet. Her fik han tanken om at gifte sig med hende og overtage huset og jorden. Han bemærkede, at det ikke kunne lade sig gøre, så længe Hansen levede.
Han så brønden udenfor huset og fik ideen om at bruge brøndens reb. Han skar rebet over, lavede en løkke og gik tilbage ud i skoven. Undervejs skar han rebet i to og kastede det ene stykke væk. Ved gerningsstedet hængte han Hansen op i et grantræ ved at trække løkken stramt om hans hals.

Dækforklaring og anger
Efter drabet gik han hjem og sagde til Johanne, at hendes mand var faldet om i skoven og sov – men udtrykte også bekymring for, om han mon ville
hænge sig selv. Han forsøgte at få Johanne med ud i plantagen under på skud af at lede efter Hansen, men i virkeligheden havde han til hensigt at opnå kønslig omgang med hende. Da dette ikke lykkedes, gik han senere alene ud til gerningsstedet, hvor han betragtede liget – dels stå ende, dels knælende.
Her blev han grebet af anger og besluttede at fortælle Johanne sandheden og derefter tage sit eget liv ved siden af liget. Men da han vendte tilbage til huset, kunne han ikke få sig selv til at fortælle hende noget, og han opgav også tanken om selvmord.

Ligfund og obduktion
Næste morgen omkring klokken seks den 24. marts 1910 gik Johanne Hansen ud i plantagen og fandt sin mand død. Liget lå i umiddelbar nærhed af en sti, der løb gennem Klelund Plantage mellem St. Dybdal og skovridergården, omkring 400–500 alen fra hjemmet. Hansen lå med ansigtet ned mod jorden, og rebet var fastgjort til et grantræ i cirka to alens højde. Mellem hans ansigt og jorden var der kun plads til at føre en flad hånd ind. En lægeundersøgelse viste kvælningsmærker og konkluderede, at døden skyldtes hængning.

Arrestantens forklaringer
Kjær tilstod mordet. Han forklarede, at han flere dage i forvejen havde planlagt at få Hansen fuld med henblik på at komme i nærheden af Johanne. Han erkendte, at han havde ønsket samleje med hende, men ikke turde spørge direkte. Drabstanken opstod spontant, men udsprang af samme begær. Han følte ingen skyld under selve handlingen, men først senere, da han genså liget. Han forklarede desuden, at han havde hørt et rygte om, at Johanne Hansen, mens hun og hendes mand tidligere boede i Hejnsvig, havde haft seksuelle forhold til sin mands arbejdskammerater, når han var blevet fuld. Dette rygte havde bidraget til hans begær og idé en om at dræbe Hansen. Han mente, at hvis han kunne få Hansen fuld nok, ville Johanne må ske indlade sig med ham.
Han oplyste, at drikkegildet den 23. marts var planlagt netop med dette for øje.

Vidneforklaringer
Skovrider Kann Fortalte, at Kjær flere gange havde givet udtryk for, at han gerne ville overtage et af tjenestehusene – især det hus, som Hansen og Johanne
boede i, da det havde bedre jord end andre. Johanne Hansen forklarede, at Kjær under aftensmaden havde sagt: “Hvis din mand dør, kan jeg overtage dig, børnene og stedet.” Hun bekræftede, at Kjær også havde spurgt Hansen: “Må jeg krybe på din kone?”, hvortil Hansen svarede, at det måtte hun selv bestemme. Hansen havde ifølge Johanne svaret på Kjærs hentydning om død og overtagelse: “Jeg tror ikke, jeg dør foreløbig.” Hun oplyste, at hun og Lars Hansen havde tre børn i alderen ½ til 7¾ å r. Hun krævede 100 kr. årligt i erstatning for tab af forsørger samt 100 kr. årligt til hvert barn indtil det fyldte 18 år.

Dette krav blev godkendt af retten.

Johanne giftede sig igen 10 år senere, hvorefter erstatningen bortfaldt.

Psykisk tilstand
Kjær havde tidligere (1902) været til psykiatrisk observation i Aarhus, men blev dengang erklæret ikke sindssyg. Efter mordet vurderede arrestlægen, at han var deprimeret og selvmordstruet, men ellers psykisk normal og tilregnelig ved gerningsøjeblikket. Han blev overvåget dag og nat i begyndelsen af varetægtsfængslingen, men hans tilstand stabiliserede sig.

Dommen
Retten fandt, at Kjær ikke havde handlet med fuldt overlagt forsæt, men under indflydelse af alkohol og begær. Han blev dømt efter straffelovens §186.

Straf:
• 16 års tugthusarbejde
• Erstatning til Johanne Hansen:
o 100 kr. årligt til hende, så længe hun forblev ugift
o 100 kr. årligt til hvert barn indtil de fylder 18 å r
• 30 kr. i salær til både anklager og forsvarer

Underretssagen blev stadfæstet af Landsoverretten i Viborg i 1910.
Lars